om fridykning og undervandsjagt i Danmark

Posts tagged “danmark

Kurser i fridykning og undervandsjagt

Dette var min gamle blog om fridykning og undervandsjagt i Danmark, i Norge, i Caribien og tværs over atlanterhavet. Fremover vil man kunne finde mig og mine skriverier på Undervandsitetet.dk og på min engelske blog So much water…. I højre side af denne blog vil man kunne finde små “tweets” som er ministatusopdateringer som den særligt interessede læser vil kunne følge med i. På Undervandsitetet kan man finde kurser i undervandsjagt og kurser i fridykning. Som elitefridykker og undervandsjæger står jeg for undervisningen sammen med de bedste instruktører der findes i Danmark.
Fridykning er ikke bare noget man kaster sig ud i. Alle kan snorkle lidt rundt og hyggedykke lidt, men hvis man for alvor skal blive en fridykker, holde vejret i længere tid, nå store dybder og de helt store oplevelser så er man nødt til at få noget instruktion. Ikke mindst pga af sikkerhedsaspektet, men også fordi man kan skyde genvej og på kort tid opnå store fremskridt hvis man får den rigtige instruktion. Det er hensigten at Undervandsitetet skal være sådan et sted. Et sted hvor man via vores kurser i fridykning og undervandsjagt kan skyde genvej til de store undervandsoplevelser.
Senest har jeg undervist aspiranter til frømandskorpset som skulle lære at finde roen under vandet, være afslappede… de endte allesammen med at overgå deres egne ambitioner og pludselig kunne de holde vejret i flere minutter og svømme 25m længere end deres tidligere rekorder. Alt sammen i løbet af en enkel session målrettet de udfordringer man kan møde til optagelsesprøven og under uddannelsen i frømandskorpset.
Se oversigten over kurserne – og hvis du har en idé, eller efterlyser et kursus vi ikke udbyder, så ring til 27219043 eller skriv en mail til Morten på: morten snabela holdvejret.dk
Vi ses i vandet på Undervandsitetet,
Morten Villadsen