om fridykning og undervandsjagt i Danmark

Dahab, Egypten

Jeg havde lavet mig et hul i kalenderen og set mit snit til at tage to fridykkerkurser i Dahab, Egypten. Min første idé havde været Dubai (Forenede Arabiske Emirater), men da jeg havde svært ved at få hul igennem til kontakter der, blev det Dahab i Egypten Altså.

Hjemmefra havde jeg fået kontakt med Linda fra "Freedive Dahab" som underviste i fridykkerkurser indefor AIDA. AIDA har et "stjernesystem" til deres uddannelse og jeg skulle have AIDA ** og AIDA ***. Det højeste niveau er AIDA **** og derefter Instruktør. Men jeg skulle altså have *** og det krævede (udover bunker af spændende APNEA human fysiologi) nogle konkrete resultater: 2:45 Statisk og 24m dybde dyk i konstantvægt.

Da jeg kom derned blev jeg billigt indkvarteret hos Freedivedahab og startede straks på **. Efter første kursus, som blev afholdt af en superdygtig Ukrainsk Spearfisher (Katerina Smirnova), var mine ører ikke så gode. Så jeg tog lige en pause og besøgte ørkenen og nogle kameler og tog masser af billeder – helt knastør for en dags tid.

Derefter tog jeg på en snorkelsafari med en Østriger fra Medfish som også var "in town". Det var en virkelig god udflugt til "Ras abu Gallum" hvor vi snorklede vi rundt – og det er muligvis et af de bedste og levende og spændende koralrev jeg har besøgt…I huler hist og pist fandt vi Porcupine fish, Grey Moray, Anemone fish (Nemo) og en Barracuda svømmede forbi.

På vej tilbage til nærmeste farbare vej lånte vi en kamel til at slæbe udstyret – det var en sjov oplevelse at være kameldriver for en dag.
Efter Ras Abu Gallum havde jeg en dag ved "Lighthouse" reef som nærmest ligger i centrum af Dahab – der ikke er særlig stor i øvrigt. Gammel Beduin by. Revet ved Lighthouse er faktisk ret godt – og jeg tog billeder og videoer med mit nye UV-kamera, som jeg stadig mangler at arbejde meget med før jeg kender det godt nok til at udnytte optimelt.

YouTube – Lighthouse reef, Dahab

Der var ca. 15 m dybt, men jeg havnede ved en fejl på 20m da jeg på et tidspunkt forvekslede to "coralheads"… dykkene var generelt omkring 1.05-1.10. Det var en sjov at måde at dykke på – med videokamera .. jeg glemte blandt andet helt at hive luft ind igen med næsen – som det tydeligt ses…

 
På AIDA *** fik jeg soloundervisning i tre dage af svensk rekordholder i alt muligt Lotta Ericsson, som var vildt kompetent. Man følte sig helt tryg ved alt det hun udsatte mig for. Praktisk skulle jeg redde et "forestilt" blackout fra 15m dybde, tage min maske og dykke uden, dykke til 15m og lade mig synke, blæse luft ud før overfladen og alt mulig andet spændende. Hverdag kom jeg 2m dybere. Så fra 23.7m på ** blev det 26.2m, 28.9m og det endte altså med imponerende ( for mig selv ihvert fald) 30,7m. (det tog 1:07). Statisk nåede jeg samme dag op på 4.22min i åbent vand.

Lotta mente at jeg gjorde mine præstioner med noget overskud og at jeg med træning nok skulle kunne gøre det bedre – så jeg sad blandt andet og lavede statisk træning i flyet på vej hjem

 
Generelt havde jeg en rigtig god tur. Og jeg er afgjort blevet en meget bedre fridykker og undervandsjæger – og jeg har fået et nyt syn på det at træne… og ambitioner indenfor fridykning – personlige ambitioner. EgyptAir smed mine to tasker med dyk-udsyr væk på vej derned, jeg fik den ene efter 4 dage, mens den anden taske( indeholdende to par svømmefødder ) fortsat er væk.
I løbet af et års tid tror jeg at jeg vil jeg gå efter AIDA **** og det kræver blandt andet et dyk til 32m og en masse andre ting. Og jeg tror bestemt at jeg vælger tage det i Dahab, men der findes jo så mange fede steder

Nå, ja – jeg var også ude og klatre lidt på de klipper i Egypten der IKKE er porøse og det lykkes mig alligevel at smide nogle voksne sten efter ham der sikrede mig – ikke så godt .

 
Tak fordi I ville læse med,
Morten
 
 
 

Leave a comment