Instruktørkursus i Dahab, Egypten

Sammen med Timo Jattu og Jakob Hansen var jeg for nylig 3 uger i Dahab for at blive AIDA instruktører – og dykke dybt!

Det var en virkelig god oplevelse, selvom det ind i mellem var lidt hårdt at skulle arbejde med teori og pædagogik hele dagen, når det store blå hav lå og indbød til at man hoppede i…

Det 4 stjernede kursus var fyldt med små opgaver ( svøm op fra 20m op uden maske, med kun én finne, red din makker på 20m osv osv) det hyggede vi os meget med.

Men det var en sand fornøjelse da vi så endelig efter et overstået 4 stjernet kursus (kursus der giver adgang til instruktør) tog tre dage til Blue hole for at se hvor tæt på bunden vi ku komme.

De nye trykudligningsteknikker voldte mig lidt besvær – og i lang tid ( nærmest evigheder) var jeg begrænset til 45m dybde… Men nu er jeg så også grundig fortrolig med lige netop 45m. Men en dag efter at have arbejdet på trykudligningsteknikken fik jeg brudt grænsen og nåede bunden af rebet på 51.8m dybde. Dykkede varede 2.06 – da jeg kun lige er startet med monofinne – og ikke rigtig kan få noget ordentlig ud af den endnu. Min kæreste var i overfladen og filmede hele dykket og alt var fryd og gammen.

Timo og Jakob havde også arbejdet med dybden og Timo var begrænset af lidt sinusproblemer når han nåede 65-67m (der blev han til gengæld hængende og kiggede på tunfisk!) Jakob havde haft 7m forspring i forhold til mig inden vi kom derned, og dem holdte han lige så stille ved at dykke flotte dyk til 55-56m.

Så startede instruktør kurset og vi fik vildt travlt med at undervise elever, gennemgå bureaukratiske AIDA regler, binde knuder, nørde Fysiologi, Udstrækningseksamener, Præsentere fridykker fysiologi så det giver mening, osv osv osv… puha.

Under en statisk session havde jeg glemt min maske og lånte en næseklemme… det var en meget stor oplevelse. Jeg følte at min puls faldt og faldt hvor hvert eneste slag. Mine kontraktioner kom først ved 3min og jeg kunne let have presset mig mere, men synes at en ny PB på 5.17 var rigeligt. Eét skridt ad gangen.
Jeg fløj ud og købte 5 næseklemmer – så nu er jeg spændt på hvad jeg kan få ud af det i en svømmehal ( og ikke i bølgerne i bugten ved Lighthouse, Dahab). Jakob (den blærerøv) lavede 6.28min… Vildt flot.

Men efter 5 dage havde vi en hviledag. Dybdedyk! Afsted det gik – og dette blev en virkelig fed dag. Timo fik endelig hul igennem ned til 75m, jeg havde et dyk fuldt af fodfejl (klodset neddykning, hood squeeze, dårlig balance i freefall – måtte kompensere med hånden, mistede lidt mouthfilll på 45m) men nåede 52.7m og idet jeg vender rundt: Ser jeg "The Arch" som er en 30m lang undersøisk portal ud mod det store blå hav… den starter på 52m dybde – og det var jo lige der jeg var…Vildt smukt! – så gjorde det ikke så meget at jeg bøvsede hele vejen op til 25m hvor Jakob lå og ventede på at jeg kom op igen. Dejligt dyk.

Snart var vi begravet i uddannelsen igen – og jeg nåede desværre ikke mere dybde dyk. Det gjorde Jakob og Timo til gengæld. Jakob nåede 61.6m – mon ikke man kan vente sig mere fra ham fremover? Og mon ikke også Timo fik lavet et rigtig godt dyk. Formen var i hvertfald til det.

Men til sidst var uddannelsen i hus – Danmark har nu 3 AIDA fridykkerinstruktører og vi glæder os til at komme igang!

Hvis du vil lære at fridykke så ring eller skriv!